Introduktion til sikringsglas

Sikringsglas beskriver et glasprodukt, der er blevet testet for sin evne til at forblive intakt i en bestemt periode mod en specifik trussel, herunder indbrud, skud eller eksplosioner. Sikringsglas består typisk af to eller flere lag glas, der er lamineret omkring et eller flere mellemlag af folier eller polykarbonatløsninger. Tykkelsen på sikringsglasset bestemmes af det krævede beskyttelsesniveau. Det stærkeste sikringsglas kan modstå en eksplosion svarende til 100 kg TNT uden at splintre.  

Inden for bygningssikkerhed er konceptet med et omfattende sikkerhedssystem altafgørende, og sikringsglas skiller sig ud som en grundlæggende komponent i denne overordnede tilgang. 

Et sikringsglassystem omfatter en kombination af elementer, der arbejder sammen for at skabe et robust forsvar mod forskellige trusler. Dette system omfatter typisk sikringsglas, rammer, beslag og andre relaterede komponenter. Der lægges vægt på integration - at sikre, at alle komponenter samarbejder problemfrit for at give maksimal beskyttelse. 

Selvom de enkelte komponenter kan udvise imponerende modstandsdygtighed, når de testes hver for sig, er det afgørende for et sikringsglassystem, dets evne til at fungere i sammenhæng. Bygningens beboeres sikkerhed afhænger af disse komponenters kombinerede ydeevne som en samlet helhed. Sikringsglas fungerer som et bindeled, der forener forskellige elementer til en samlet beskyttelse mod potentielle trusler. 

Sikringsglas bruges i en række sammenhænge, hvor det er vigtigt med øget beskyttelse mod eksempelvis trusler som indbrud, skudangreb og eksplosioner. Her er nogle almindelige områder, hvor sikringsglas ofte anvendes. 

Regeringsbygninger: 

• Statslige og kommunale forvaltninger 
• Militære anlæg. 
• Ambassader og konsulater. 

Finansielle institutioner: 

• Banker og finansielle institutioner bruger ofte sikringsglas til beskyttelse mod indbrud og røveriforsøg. 

Kritisk infrastruktur: 

• Kraftværker. 
• Vandrensningsanlæg. 
• Teleselskaber. 

Kriminalforsorgen: 

• Fængsler og arresthuse bruger sikringsglas til at forhindre uautoriseret adgang 
• Udover administrative områder kan sikringsglas bruges i celler og andre kritiske områder. 

Erhvervsejendomme: 

• Sikringsglas kan anvendes i visse områder af virksomheders hovedkvarterer, til beskyttelse af følsomme oplysninger. 

Detailhandel: 

• I eksklusive detailbutikker kan der benyttes sikringsglas til at beskytte værdifulde varer og til at forbedre butikkens generelle sikkerhed. 

Lufthavne og transportknudepunkter: 

• Lufthavnsterminaler og transportcentre kan indbygge sikringsglas for at beskytte mod potentielle trusler. 

Uddannelsesinstitutioner: 

• Visse skoler og universiteter kan installere sikringsglas for at øge sikkerheden for studerende og personale. 

Sundhedsinstitutioner: 

• Hospitaler og andre sundhedsinstitutioner kan bruge sikringsglas i områder, der kræver ekstra beskyttelse, f.eks. skadestuer eller apoteker. 

Anvendelse i boliger: 

• Sikringsglas bliver mere og mere populære i eksklusive beboelsesejendomme, hvilket giver boligejerne ekstra beskyttelse. 

Museer og gallerier: 

• Institutioner med værdifulde kunstsamlinger kan bruge sikringsglas til at beskytte mod tyveri og hærværk. 

I princippet anvendes sikringsglas i alle sammenhænge, hvor sikkerheden for personer, aktiver eller følsomme oplysninger er af afgørende betydning. De specifikke krav varierer afhængigt af de formodede trusler og det sikkerhedsniveau, der er nødvendigt for den enkelte anvendelse. 

Der er flere forskellige typer sikringsglas til rådighed. De omfatter indbruds- skud- og eksplosionshæmmende glas. Disse glasprodukter kan kombineres med andre funktioner, herunder brandbeskyttelse, og mange andre komfort-, isolerings- og designfunktioner, så man får et virkelig multifunktionelt produkt. 

Den europæiske standard EN 356 stiller krav til glassets modstandsevne over for manuelle angreb, som f.eks. kan forekomme ved indbrud. Standarden etablerer også et klassifikationssystem, der tydeliggør beskyttelsesniveauet for forskellige glastyper. 

Glas klassificeret på det laveste beskyttelsesniveau mod angreb, P1A op til P5A, kan modstå et angreb, der simulerer vandalisme (en ikke-forudset handling) og modstå gentagne slag symboliseret ved faldende stålkugler. Glas klassificeret på det højeste niveau, P6B til P8B, er i stand til at modstå større kraft og gentagne angreb med brug af mindst 12 slag fra en hydraulisk hammer og 19 slag med en økse (en overlagt handling med værktøj). Glas i klasserne P6B til P8B anses for at give den mest effektive beskyttelse mod indbrud, men er ikke særlig effektive mod brug af tungt værktøj. 

Vigtig bemærkning: EN 356 sammenligner modstandsdygtighed over for angreb, men uden hensyntagen til varighed (kun modstandsdygtighed over for slag). 

Skudhæmmende glas er testet i henhold til den europæiske standard EN 1063 for dets evne til at modstå skud fra håndvåben, rifler eller haglgeværer. Glas i klasserne BR1 til BR7 er testet for deres evne til at modstå skud fra en riffel eller et håndvåben. Glas i klasserne SG1 og SG2 testes for deres evne til at modstå skud fra et haglgevær. 

Glas i klasse SG1 testes ved at modstå et skud affyret mod midten af glasset. Alle andre produkter skydes med tre kontrollerede skud affyret i en 120 mm trekant. 

Skudhæmmede glas skal mærkes for at identificere angrebssiden, samt om det er et splintrende (S) eller ikke-splintrende (NS) produkt. For at blive klassificeret som skudhæmmede glas, skal glasset forblive i rammen. I nogle tilfælde kan der være splinter på den side af glasset, der vender mod beboerne. Disse splinter, eller skår, kan potentielt ramme en person på den sikre side af glasset.