Main content
News

Vetrotechs testlaboratorium i Würselen er nu i drif

vetrotech_shooting_lab_in_wurselen_1.png
Billede: Vetrotech Shooting Lab - Würselen, Tyskland: Christoph Mertens, Manager Production site Würselen, Fabrice Didier CEO Saint-Gobain Architectural Solutions, Reto Cometta CEO Vetrotech og Ulrich Hermens, Manager Shooting Lab

Test af sikringsglas

Den 22. november 2023 indviede Vetrotechs CEO Reto Cometta, Vetrotechs nye testlaboratorium for sikringsglas i virksomhedens lokaler i Würselen, Tyskland, Vetrotech kan nu teste komplette glas- og rammesystemløsninger med mulighed for at give kunderne den bedste rådgivning og support tidligt i produktudviklingsprocessen.

 

Det er Vetrotechs erfaring, at kravene til lette og transparente sikringsglasløsninger er steget i de senere år. Arkitekter og bygherrer forventer diskrete og æstetiske løsninger, der afspejler både arkitektonisk stil og beboernes behov. Det gælder også for skudhæmmende glas. Samtidig bliver sikkerhedskravene til bygninger mere komplekse. Ved at teste projektrelaterede risikoscenarier tidligt i udviklingsfasen, kan vores projektpartnere forkorte vejen til markedsintroduktion, hvilket sparer tid og penge.

 

"Med det nye testlaboratorium kan vi ikke alene teste forskellige glasopbygninger, men også komplette glas- og rammekonstruktioner," siger Vetrotechs CEO Reto Cometta. "Som et resultat kan vi mere effektivt hjælpe vores kunder med at integrere vores produkter i en egnet systemløsning, der opfylder specifikke krav til ydeevne og opnår de foreskrevne godkendelser, og dermed vinde flere projekter."

 

Testprocessen er fuldt automatiseret. Affyringen aktiveres på afstand, og testprocessen optages af kamera og sendes til kontrolrummet. Denne fjernstyrede proces sikrer, at hverken operatører eller besøgende udsættes for nogen risiko. Ved ballistiske tests følger Vetrotech standarderne for specielle sikrings- og skudhæmmende glas i henhold til EN 1063 og EN 1522/23.

Ingen kompromiser: kvalitetssikring gennem erfaring

Vetrotech har årtiers ekspertise i at teste skudhæmmende glas. Med sit topmoderne testanlæg på det nyligt åbnede produktionssted i Würselen øger det nye testlaboratorium virksomhedens interne kapacitet. Dette eliminerer ikke kun rejse- og logistikomkostningerne i forbindelse med testene, men giver også en tidsfordel. "Vi kan nu udføre test af skudresistens meget hurtigere. Nærheden til vores produktion af sikringsglas samt til vores forsknings- og udviklingsteam reducerer udviklingstiden og forenkler kommunikationen, især når det drejer sig om at bringe nyheder og skræddersyede produktløsninger på markedet. Faktisk strømliner det nye laboratorium hele processen fra idé til certificeret produkt," siger Ulrich Hermens, chef for laboratoriet samt produkt- og programudvikler hos Vetrotech.